Det kan ikke overraske, at jeg ejer en del kogebøger. Jeg læser kogebøger om aftenen i sengen, om søndagen i sofaen, om sommeren i hængekøjen og om vinteren med et tæppe om fødderne og en stor kop te. Jeg læser dem som andre læser kriminalromaner – måske ikke fra A-Z men i udsnit, passager der ser særligt interessante ud, eller kapitler med opskrifter jeg gerne vil fordybe mig nærmere i. Nogle kogebøger sætter tydeligere spor end andre og nedenfor er et lille udsnit af de kogebøger, jeg er gladest for:
Yotam Ottolenghi & Sami Tamimi: Jerusalem / Lindhardt & Ringhof
Første gang jeg stiftede bekendtskab med Yotam Ottolenghi, var gennem en mad-serie på Tv – Mediterranean Feast. Hans måde at sammensætte råvarer på er super inspirerende og hans tilgang til mellemøstlige retter er med respekt for tradition – og med et umiskendeligt “Ottolenghi-twist”. Ottolenghi introducerede mig til det mellemøstlige køkken og jeg elsker det: Granatæblekernesirup, auberginer, oliven, kikærter, tons af friske urter, spidskommen og citroner, for bare at nævne nogle få råvarer fra det mellemøstlige køkken. Jeg har alle hans bøger, men især Jerusalem og Plenty er blandt mine ynglinge.
+ Opskrifter er nemme at følge. Bogen er desuden fuld af inspirerende anekdoter fra Yotams
og Samis barndom i Jerusalem, som sætter opskrifterne i perspektiv.
− Ind imellem brug af råvarer der skal købes i specialbutikker.
Claus Meyer: Meyers bageskole / Lindhardt og Ringhof
Claus Meyer går aldrig halvhjertet ind i noget. Jeg oplevede ham første gang på TV i starten af 90’erne som en purung Claus med masser af gå-på mod. Og lave mad – det kunne han. Hans entusiasme smitter og den slår også tydeligt igennem i Meyers bageskole. Her får du en grundig indføring i bageteknik med både surdeje, fordeje samt mere traditionelt med gær. Jeg har for alvor lært at bage godt hvedebrød af Meyer og det er jeg taknemmelig for.
+ Nyttig baggrundsviden om mel, hævningsmetoder og i det hele taget kemien i at bage brød. Desuden opskrifter på mange brødtyper.
− Lidt nørdet tilgang der ikke er for alle. Jeg oplever at opskrifterne er vejledende og et fundament til selv at finde frem til den rigtige opskrift for dig.
Rawia Bishara: Olives, lemons & za’atar / Kyle books
Det var et tilfælde at jeg købte Olives, lemons & zaátar: Jeg trængte til lidt inspiration fra det mellemøstlige køkken, og blev inspireret af de smukke billeder i bogen og de tilsyneladende enkle opskrifter – så jeg købte den. Det var en god ide for bogen er fuld af traditionelle opskrifter fra mellemøsten – uden dikkedarer og moderne lir. Her får du opskriften på Baba ganoush, tabbouleh, hummus og en masse andre opskrifter, som jeg er sikker på at husmødrene i Israel, Libanon og Syrien laver dem.
+ Enkle opskrifter der virker. Desuden personlige historier fra barndommen i Nazareth.
− Findes kun på engelsk, men vil du have rigtig gode kogebøger, så kast dig ud i de engelsksprogede – der er guld at hente.
Camilla Plum: Abracadabra / Politikens forlag
Camilla Plum er altid en fest: Højlydt, dominerende og med masser af holdning, som hun ikke er bange for at adressere – inklusiv verbale øretæver til konventionelt landbrug og ignorante forbrugere. Hun skriver ligesom hun snakker: Meget og usammenhængende, inspirerende og håndfast. Hendes bøger er madkultur på speed, hvor opskrifterne kommer i en lind strøm uden afbrydelser. Abracadabra er ingen undtagelse men måske den mest inspirerende bog fra hende; hendes viden om råvarer, oprindelse og anvendelse er enorm, og bogen emmer af glæden ved især krydderier, der kommer langvejs fra. 1001 nat har ikke levet forgæves og Abracadabra er et overflødighedshorn af både opskrifter og historier derfra.
+ Inspirerende læsning og tæt pakket med viden og anvendelsesmuligheder.
− Man skal være forholdsvis habil i et køkken, for at kunne lave mad efter Camilla Plums opskrifter, eftersom der ikke altid er mål, vægt eller tid inkluderet. Her må man bruge sin erfaring – og prøve sig frem.
Tove Nilsson: Ramen – Japanske nudler og småretter / Gyldendal
Tove Nilsson klinger ikke specielt japansk – men det skal man ikke lade sig narre af. Ramen er den bedste bog jeg har læst om japanske ramensupper. Bogen giver et grundigt indblik i kunsten at lave rigtig ramen – uden at nørderiet går i selvsving. Opskrifterne er grundige og skrevet med respekt for den tradition, der er omkring ramensupper – men alligevel på en måde så almindelige mennesker kan være med. Det er ikke en nem balancegang når man har med japansk køkken at gøre, og det er godt gået. Jeg bliver altid inspireret til nye ramensupper når jeg bladrer lidt i bogen. Bogen indeholder desuden opskrifter på de mange slags fyld til supperne, samt lidt tilbehør.
+ Grundig men nem introduktion til ramensupper, både grundopskrifter, de mange varianter og tilbehøret. Desuden historien om ramen; oprindelse og udvikling.
− Der er ikke nogle minusser ved denne bog – kan du lide ramen så køb den!