Jeg var på et tidspunkt bekymret for, om jeg nogensinde blev god nok til at lave mad, eftersom jeg voksene op i 70’erne og 80’erne med hvad deraf fulgte af lørdagskylling i foliebakker, kartofler med opbagt sovs, udkogte porrer og regnbueis. Da jeg læste at både Claus Meyer og Thomas Hermann var vokset op på samme måde, blev jeg virkelig glad, for så var der nok også håb for mig. At lære at lave god mad er ikke det samme som at lære at tale et sprog flydende. Selvom vores børn helt klart har et forspring, i forhold til min mand og jeg, når det gælder om at lave god mad og i det hele taget have en holdning til råvarer – så kan det læres, og det tager nu ikke så lang tid. Vores holdning til kvalitet, lokale råvarer, råvarer i sæson og økologi kom gennem en langsom modningsproces – en rejse – som vi tog sammen. Vi har aktivt skulle vælge at have en holdning til mad og det kan alle vælge at gøre – uanset hvor på stigen man starter. 

At vokse op med 70’er / 80’er -mad gjorde til gengæld at vi blev nysgerrige, og gode til at udnytte hvad vi nu havde: Da børnene var små var der ikke mange penge eftersom manden var nyopstartet selvstændig, og jeg arbejdede på deltid som sekretær. Vi lavede mad af basisvarer som hakket kød, pasta, kartofler og ris. Grøntsager var oftest hældt ud af en frostpose, sovsen lavet på piskefløde og økologi var der ikke mange der snakkede om. Med et lille madbudget blev vi opfindsomme – og dygtige – til at få det bedste ud af, hvad vi nu havde. Vi lærte at bruge krydderier og at smage til, at strække maden på en måde der ikke kunne smages og at bruge de dyrere råvarer, hvor de virkelig kom til deres ret. En kedelig sovs kan løftes med et svæt eddike og lidt sukker, en ragú kan strækkes med grøntsager der trænger til at blive spist, en kop varm kakao bliver rigtig god hvis man tilsætter lidt mørk chokolade. Nysgerrigheden og lysten til at eksperimentere gav os færdigheder og erfaring som gør, at jeg idag lever delvist af gastronomi – til trods for suppe, steg og is i barndommen.

Her får du mine tips og tricks, der kan hjælpe dig i din hverdag og gøre din mad endnu mere velsmagende.

 

Kunsten at blande en god salat

Hvordan laver man en rigtig go’ salat? Her har jeg samlet mine tips og tricks til, hvordan du kommer  fra kedelig-Kaj-salat til en salat du vender tilbage til, gang på gang, salt du gerne serverer for gæster, og salat der ikke kræver indkøb for flere hundrede kroner. Læs mere her >>.

 

Spisekammeret

Kvaliteten af den færdige ret afhænger ganske meget af, hvad du putter i gryden – det ved vi alle. Det gælder ikke bare de friske råvarer men også hvad du har i spisekammeret; ris er ikke bare ris, ligesom olie ikke bare er olie. Du finder en alfabetisk oversigt over de råvarer, jeg synes bidrager ekstra meget til velsmag i mit køkken her >>.

Hvad fryseren gemte …

Vi smider alt for meget mad ud og en stor del af dette madspild kommer fra vores frysere. Her får du tips og tricks til, hvordan fryseren kan blive din bedste ven, hvis blot du giver den lidt kærlighed – læs mere her >>.