Tapas, meze, antipasti – kært barn har mange navne, og vi finder tapas mange steder i verden. Tapas betyder låg på spansk, og man mener, at de små retter fik sit navn i Andalusien, hvor tyndt brød eller skinke blev brugt som låg på glassene for at holde insekter ude af vinen. Selvom tapas rent traditionelt er fra de spansktalende lande, er det i dag blevet et så globalt fænomen, at alle retter kan indgå som små måltider i en større helhed.

På dette inspirerende kursus laver vi masser af tapas fra hele Middelhavet: lige fra antipasti fra Italien over traditionelle tapas fra Spanien til mezze fra Mellemøsten. Vi besøger også de nordafrikanske lande og udforsker ligheder og forskelle i de mange småretter, man får sydpå – glæd dig til en spændende rejse gennem vores smagsløg.


Mødedage:

MANDAGE:
26. oktober 2020
9. november 2020
23. november 2020
7. december 2020

Tidspunkt:
Kl. 17.00 – 20.40

Pris:
835 kr.
Udgifter til råvarer: 300 kr.

Sted:
Solvangskolen
Farum

Tilmelding:
Læs mere og meld dig kurset her.