Blåmuslinger er luksusmad på budget og du kan ofte få et net muslinger for under en 50’er. Jeg vil anbefale at du køber dine blåmuslinger hos en fiskehandler: De er garanteret friskere end dem fra supermarkedet, smagen tilsvarende bedre – og så er spildet mindre. Denne muslingesuppe er enkel og ret fantastisk – en italiensk variant af Moules mariniéres. Den er frit inspireret af en suppe jeg fik for mange år siden på ’Restaurant La Lanterna’ på H.C. Ørstedsvej.

2-3 personer som hovedret / 4-5 personer som forret

Du skal bruge
1 kg blåmuslinger
2 fed hvidløg
4-5 dl hvidvin
1 bundt persille (stilke)
1 løg
1 spsk olie
1 tsk salt
4 peberkorn

DESUDEN
1 dåse flåede tomater
2 fed hvidløg
1 bundt kruspersille (blade)
1 dl piskefløde
1 håndfuld små solmodne tomater

Sådan gør du
Muslingerne renses, se nedenfor. Hvidvin bringes i kog med hvidløg, stilkene fra persillen (bladene skal bruges senere), løg skåret i kvarte (ikke små stykker, for de lægger sig indeni muslingerne), olie, salt og peberkorn. De rensede muslinger kommes i gryden og der lægges låg på. Dampes 3-4 minutter til muslingerne har åbnet sig. Gryden tages af varmen og muslingerne tages op af suppen som sættes til side. Lukkede muslinger kasseres. Resten renses for evt. løgstykker og persillestilke, og på ca. halvdelen af muslingerne fjernes den ene skal.

Suppen sies forsigtigt gennem en fin sigte. Hold den sidste ½ dl suppe tilbage, da der som regel ligger lidt sand tilbage på bunden af gryden. Eller læg et klæde i sigten, så du er sikker på at få fjernet al sandet. Suppen bringes i kog igen sammen med dåsetomaterne (væden fra tomaterne kasseres) og den pressede hvidløg. Lad suppen simre 8-10 minutter til den er kogt let ind. Hak persillen og kom den i suppen sammen med piskefløden. Halvér tomaterne og kom dem ligeledes i suppen og smag til med salt og peber. Kom til sidst muslingerne i, varm suppen hurtigt igennem og servér. Spis et godt, italiensk brød til.

Tips & Tricks
Man kan som regel høre, når vi skal have blåmuslinger til aftensmad: En let og vedholdende banken på køkkenbordet, der fortsætter i halve timer. Jeg tester levedygtighed hos muslinger ved at banke dem i bordet, for jeg er ikke glad for at kassere mad, og det skal altså kun være de døde og andre ikke-egnede muslinger der ryger i skraldespanden – resten skal s.. i gryden! Derfor står jeg tålmodigt og knalder hver enkelt (åbne) musling ned i køkkenbordet, lægger kalorius til side og ser om ikke den har lukket sig efter et par minutter. Det bliver til mange små bunker at holde styr på, men det betaler sig at være tålmodig – og systematisk…

RENSNING AF MUSLINGER
Jeg renser gerne muslingerne ved at smide dem i en stor balje vand, gnubber dem med en grydesvamp og bruger en lille kniv til at fjerne ’skægget’ – en lille samling tråde der sidder tæt ved muslingens sammenhæftning. ’Skægget’ kan også fjernes efter kogning – eller man kan informere sine medspisende om, at de selv lige må knibe det af… Eller jeg køber muslingerne rensede ???? – så skal de blot have en på skallen og sorteres…

Man skal ikke være bekymret for at spise muslinger – blot overholde nogle enkle regler: Muslinger der ikke lukker når man renser (og banker) dem, skal kasseres. De er sandsynligvis døde. Muslinger hvor skallen er i stykker skal også kasseres. De er skadede og kan ofte ikke lukke sig, og man ved derfor ikke om de er døde eller ej. Muslinger der ikke har åbnet sig efter kogning skal kasseres. De snoede sig enten igennem førstesorteringen (og var døde) eller har været for svækkede til at åbne sig under kogning, og er derfor ikke egnede til menneskeføde.