Meget enkel – men helt sin egen: Gorgonzolasovs smager pragtfuldt til oksekød – her til en ribeye med lynstegte grøntsager. God LCHF opskrift.

 

3-4 personer

 

Du skal bruge
5 dl piskefløde eller 3 dl dobbelt-cream (50%)
100 g gorgonzola – jeg bruger en mild udgave
peber, evt en smule salt

Sådan gør du
Varm piskefløden op i en kasserolle. Lad den simre 10-15 minutter til den er kogt ind til 2/3. Bruger du dobbelt-cream skal den kun simre et par minutter. Tilsæt gorgonzola brækket i mindre stykker og varm op til kogepunktet mens du rør i gryden. Når osten er smeltet krydres med peber og måske en anelse salt. Serveres til oksekød – er god både varm og kold.