En all-round salatdressing med en mild smag af sennep og honning. Den er specielt god til de nordiske salater, men fungerer også rigtig godt til tomater, grillede grøntsager og andet middelhavs-grønt. Den kan holde sig et par uger på køl, så lav en god portion – så er der én ting mindre at tænke på til aftensmaden.
Giver ca. 1½ dl dressing
Du skal bruge
1 spsk honning
2 spsk dijonsennep
2 spsk æblecidereddike
½ tsk salt
1 dl koldpresset rapsolie
Sådan gør du
Pisk alle ingredienser bortset fra olie sammen i en mindre skål. Pisk olien i lidt efter lidt, så vinaigretten kan absorbere olien. Smag evt. til med yderligere lidt salt.
Hæld vinaigretten på et glas eller en flaske. Den kan holde sig min. 1 uge på køl – ryst blot flasken inden brug. Har du fået lavet en rigtig god emulgering mellem olie og eddike, så holder den sig samlet i dagevis.