Jeg er normalt ikke til opskrifter, med ’frit valg på alle hylder’, hvor læseren selv skal sammensætte ingredienser som han eller hun lyster: Så kan man (næsten) lige så godt stikke næsen i køleskabet, og bikse et eller andet sammen. Disse vietnamesiske forårsruller er dog en undtagelse: De består af tyndt rispapir der er rullet omkring forskelligt fyld af kød, grøntsager og krydderurter, dyppet i en eller flere slags sovs. Fyldet kan varieres i det uendelige, blot man husker at der skal være lidt af det hele: Friske grøntsager med både bid og blødhed, spicy krydderurter der tilfører kant og eksotisk smag, lidt at tygge på i form af peanuts, og så en strimmel kød til dem der gerne vil have det.

Hvis du gerne vil spise sundt, bruge dine rester – og servere noget som alle i familien kan lide, så lav vietnamesiske forårsruller. Mindst en gang om ugen.

 

4-5 personer

 

Du skal bruge
12-15 runde rispapir (ca. 3 stk. til hver)
Desuden et udvalg af følgende:

KØD
Andelår, kyllingebryst, svinemørbrad eller flankesteak
Rejer i lage

GRØNTSAGER
Salatblade, gerne mini romaine
1 bundt forårsløg
1 avocado
Forskelligt grønt: Rød peber, asparges, agurk, gulerødder, rødløg eller hvad du har
1 håndfuld peanuts

KRYDDERURTER
Koriander
Mynte
Thailandsk basilikum

DYPPELSE
Sød chilisovs
Peanutbuttersovs

Sådan gør du
Kødet krydres efter ønske og steges. Brug evt. en rest kød fra dagen i forvejen. Køles lidt af og deles derefter hensigtsmæssigt i mindre bidder: Flankesteak eller brystkød fra fjerkræ skæres i tynde skiver, lårkød pilles af benene. Rejer anrettes i en lille skål.

Salaten deles i blade og halveres evt. hvis de er for store. De øvrige grøntsager skæres i tynde strimler (2×2 millimeter), ca. 10 cm lange, så de passer til rispapiret. De skal være tyndere end du tror. Avocado skæres i tynde både og vendes med lidt lime- eller citronsaft. Peanuts ristes på en tør pande og hakkes evt. groft. Krydderurter lægges i små skåle.

SERVERING
Vietnamesiske forårsruller laves ved bordet (det nye årtusindes fondue): Et stort fad med koldt vand sættes på bordet. Fyld til forårsrullerne samt dyppelse anrettes i små skåle og fade. Hver person dyppers nu sit rispapir i det kolde vand i 5-10 sekunder og lægger derefter rispapiret på sin tallerknen. Rispapiret er stadig ’stift’ men det fortager sig i løbet af et minut eller to. Herefter lægges salat, grøntsager, kød og krydderurter på midten af rispapiret, blot en smule af hver. Hæld gerne lidt chilisovs over, inden rullen lukkes. Dette gøres nemmest ved at folde den ene kant ind over fyldet, vippe de to sidekanter ind over, og så rulle ’rullen’ så at sige. Rullen dyppes i soya, sød chilisovs eller i peanutbuttersovs (se opskrift andetsteds).

FORSLAG TIL SAMMENSÆTNING AF FYLD
Sisses real deal med confiteret and og grønne sager
Confiteret andelår (se opskrift andetsteds), salatblade, agurk, forårsløg, avocado, peanuts, koriander.

Flankesteak med sprødt, blødt, sødt, syrligt
Flankesteak marineret i soya, brun farin, revet ingefær, hakket chili, olivenolie og lidt limesaft. Grillet og skåret i meget tynde skiver. Desuden salat, rødløg, rød peber, avocado, peanuts, koriander.

Tips & Tricks
Ungerne elsker at fylde risnudler i deres forårsruller, så jeg plejer at tilberede lidt af disse også. Personligt synes jeg at risnudler udvander den intense smag, der er i forårsrullerne og desuden tilfører unødige kulhydrater, som jeg hellere vil fyre af på en Tarte Tatin eller lidt chokolademousse :).

Rullerne er også virkelig gode i madpakken: Lad ungerne fylde ’rullen’ når I alligevel spiser aftensmad og pak den ind i bagepapir (rispapir klistrer på både folie, madpapir og husholdningsfilm). Kom en klat dyppelse i en lille beholder, og så er der lækker madpakke.

 

6 Comments

  1. habbonews10.altervista.org 21. august 2021 at 08:30

    Hey There. I found your blog the usage of msn. This is a very
    well written article. I’ll make sure to bookmark it and return to read extra of your
    useful info. Thank you for the post. I will certainly
    return.

    my web site habbonews10.altervista.org

    Reply
  2. Modern Belle Hydrofirm 22. august 2021 at 19:26

    Asking questions are genuinely good thing if you are not understanding something
    completely, however this post gives fastidious understanding yet.

    Have a look at my blog: Modern Belle Hydrofirm

    Reply
  3. Virgilio 24. august 2021 at 03:53

    Everyone loves what you guys are up too. This
    kind of clever work and reporting! Keep up the good works guys I’ve included you guys to our blogroll.

    Reply
  4. Wawza Apple Cider Gummies 5. september 2021 at 12:40

    What’s Happening i am new to this, I stumbled upon this I’ve found
    It absolutely helpful and it has helped me out loads.
    I am hoping to give a contribution & aid different users like its aided me.
    Good job.

    My web site; Wawza Apple Cider Gummies

    Reply

Skriv en kommentar!

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *