“Vis mig din fryser og jeg skal fortælle dig, hvordan
du forvalter din husholdning”

I det øjeblik du lægger en pakke hakket oksekød eller en pakke morgenboller i fryseren, er den allerede halvejs på vej i skraldespanden. I Danmark smider vi 700.000 ton mad ud hvert år* – svarende til indkøb for 13,5 mia. kr. Det er dælme mange penge. 3 ud af 4 danskere smider mad ud, fordi holdbarheden er overskredet. 1 ud af 3 smider ud fordi de har købt for store pakker – eller ikke når at spise maden, inden den bliver for gammel. Hovedårsagen til det store madspild er, at man glemmer at rydde op i både køleskab og fryser eller slet ikke tænker over at undgå madspild.

* Kilde: Miljøministeriet, Regeringens Strategi for affaldsforebyggelse ”Danmark uden affald II”

Mit gennembrud i at reducere madspild var, da jeg begyndte at tænke over, hvor mange ressourcer der var brugt, inden maden overhovedet landede i mit køkken. Tag nu bare pakken med hakket oksekød:

Koen – et levende væsen på linje med hunden eller katten derhjemme – er blevet født af sin mor, diet og passet indtil den kunne klare sig selv. Derefter er den blevet fodret og passet til den er slagtemoden, transporteret til slagteriet, slagtet, forarbejdet og pakket. En lastbil har transporteret den videre til et supermarked hvor den er blevet mærket og lagt i køledisken. Der fandt jeg den, tog den med til kassen, betalte penge for den, fragtede den hjem og ind i mit hus og lagde den i fryseren. Og nu ligger den der. Indtil videre har den ikke opfyldt sit primære formål her i livet – den venter nemlig stadig på at vi skal spise den. Hvis jeg ikke gør det, så har koen kun bidraget til at landmanden og supermarkedet kunne tjene penge – mens jeg tabte mine, fordi jeg betalte for noget jeg aldrig udnyttede … Det er da ikke for smart! Og så har vi slet ikke snakket klimaregnskab endnu …

Med sunde frysevaner sparer du både penge og klimatryk. Du udnytter dine råvarer med respekt for den proces (og nogle gange det liv) der ligger bag dine indkøb. Ved at følge 3 simple råd opnår du:

  • At spare penge fordi du faktisk bruger alt hvad du har lagt i fryseren

  • At din mad bliver bedre fordi dine frysevarer ikke ligger for længe,

  • At slippe for dilemmaet mellem at lave “pot-luck” af underlige poser, du ikke ved hvad indeholder – eller at smide dem ud

  • At du udnytter dine – og verdens – ressourcer bedre, fordi du er mere bevidst om hvad du kommer i fryseren – og hvad du ikke kommer i den.

Fryseren kan blive din bedste ven, hvis du giver den lidt kærlighed. Den er en vidunderlig opfindelse – hvis altså du bruger den rigtigt. De 3 simple råd er:

1. Hav en date med din fryser min. én gang om måneden: Her giver du fryseren opmærksomhed, gennemgår hvad den opbevarer for dig, og roser den for at være trofast. De varer der trænger til at blive spist kan du med fordel skrive op på en liste, og så bagefter lave en plan for, hvordan de skal bruges.

2. Vær kritisk med hvad du belemrer din fryser med: Kom kun de varer i fryseren som du ved, vil gøre dig glad om et par uger eller måneder. Man skal ikke trække veksler på sin fryser, men behandle den som den ven, den vitterligt er. Det er her du skal overveje, hvad du egentlig kommer i indkøbskurven når du køber ind, og måske kun købe de sikre hits – og lade de store pakke-tilbud ligge. De penge du ville have sparet ved pakke-køb er alligevel ikke sparet, når du smider dele af det ud igen.

3. Pak dine varer ordentligt ind og mærk dem tydeligt, så du altid ved, hvad der er i pakken og hvor gammelt det er. Ompak kød fra de bakker du køber dem i og til fryseposer i handy portioner. Pres al luft ud af poserne – så holder kødet sig bedre (det gælder også pakker med hakket kød). Overvej at investér i en vacuumpakker – den koster ikke alverden og den gør en stor forskel for holdbarhed og smag.

Her er nogle af de ting, jeg med glæde kommer i fryseren:

  • Nødder, mandler, frø og kerner (så fedtet i dem ikke harsker så hurtigt)

  • Kaffebønner

  • Smør og smørblandinger (købes på tilbud og bruges efterhånden)

  • Bøffer og andre hele stykker kød, kyllingelår og -bryster (helst vacuumpakket)

  • Alle former for kyllingeskrog, -vinger, knogler fra udbening og skrog fra kyllingesteg – så jeg kan lave en guddommelig fond

  • Varmrøget laks samt fisk til fiskefrikadeller / anden fiskefars (helst vacuumpakket)

  • Italienske salsiccia pølser fra Supermarco

  • Færdigstegte frikadeller, ragú, sammenkogte familie-ynglingsretter, ratatouille og basis tomatsovs: Færdige retter og basisretter som jeg ved, alle vil glæde sig over ligger i fryseren

  • Skæreost i hele stykker og osterester i revet tilstand

  • Friske krydderurter; laurbærblade, salvie, rosmarin og timian, men også keffir limeblade og citrongræs stængler

  • Hele chili – især birdseye som jeg køber i større mængder, vasker godt og fryser ned

  • Kikærter og bønner – både rå, udblødte og kogte

  • Rabarber i skiver samt bær fra sæson, så det også smager af sommer i februar

  • Frosne ærter

  • Marinader og dressinger lavet i større portioner, herunder base til ramennudler og karrypasta – fryses i isterningbakker eller små poser.

  • Citronsaft – fryses i isterningbakker

  • Diverse hjemmelavet marmelade (fryses direkte i marmeladeglasset – sørg for lidt luft til udvidelse)

  • Hjemmelavet hyldeblomstsaft (fryses i 1/2 liters vandflasker – sørg for lidt luft til udvidelse)

Hvor længe kan maden holde sig?

Og hvor længe kan det så holde sig? Se, det afhænger nøje af, hvor godt du har pakket det ned. Forbrugerrådet Tænk har lavet en liste her.

Vacumpakkede varer holder meget længere i fryseren

Hvis du vacumpakker dine varer, kan de holde dobbelt så længe eller længere, fordi der ikke er (nævneværdig) ilt til stede i pakken, som kan harske fedtet i fx bøffer. Desuden frostsprænges cellerne i især kød ikke så voldsomt, når det er vacumpakket, fordi der ikke dannes fugt på oversiden af kødet, som kan give frostskader. Så – jeg anbefaler bestemt at investere i en vacumpakker. De kan fås fra omkring 500 kr og er ofte på tilbud. Jeg har denne og er virkelig glad for den.